Hvordan siger man fattig?

Vi researcher en masse, mens vi leder efter en hovedperson. CASA-rapporter, analyser, råd til regeringen om at fastsætte en officiel, dansk fattigdomsgrænse, artikler om julehjælp, debatter om kontanthjælpsloftet, personlige historier om danskeres kamp mod ‘systemet’.

Her kan vi ikke undgå at lægge mærke til, at ordene, der bruges om personerne i centrum, synes at kredse om den varme grød. ‘Kontanthjælpsmodtagere’. ‘Personer på overførselsindkomst’. ‘Socialt udsatte’. ‘Personer med så lav indkomst, at de lider afsavn og er i fare for isolation og udstødelse’. Kun få steder siger nogen det, som det er: de fattige.

Det afspejler vores eget, journalistiske dilemma: hvordan må man omtale et marginaliseret, udsat mindretal, når man ikke selv er en del af det? Hvordan er man på samme tid præcis, neutral og ikke-ladet? Og kan man overhovedet sige ‘fattig’ uden at give associationer til sultne børn i Biafre?

Det minder meget om de overvejelser, vi gjorde os i vores seneste journalistikprojekt om demens, hvor fagpersoner var meget fokuserede på at sige ‘borgere med demens’, ‘demensramte’ eller ‘ældre med demenssymptomer’ – fordi de ikke ville fratage den syge sin identitet, sagde de. “Man er stadig mere og andet, selv om man har fået demens”, lød begrundelsen. De syge og pårørende sagde selv ‘de demente’.
Vi endte med selv at sige ‘demensramte’, selv om vi ved, at det har fået flere til at korse sig over vores berøringsangst. Alternativt havde vi fået de professionelle til at korse sig over vores afstandtagen.

Derfor var det befriende i vores research i dag at falde over denne kronik, hvor der slet ikke bruges tid på ørkenvandringer rundt i ordbrug, der ikke rigtigt betyder noget – men i stedet drejer sig om det, den gerne vil frem til: den danske fattigdom.

Jagten på en hovedperson

Vi leder ihærdigt efter en mand, kvinde eller familie, som vil være med i vores projekt. Som i vores velfærdssamfund føler sig fattig – ikke ud fra et samfunds- eller mediebestemt kriterium, men ud fra en personlig opfattelse, fordi hverdagen ikke eller kun knapt hænger sammen økonomisk.
Vi har vendt og drejet hjernerne for at komme i tanke om mulige indgange til at få stablet kontakt på benene, og kontaktet hjælpe- og interesseorganisationer, kommuner, lokalpolitikere, debatfora og private. Interessen for temaet er stor, kan vi mærke – alle melder tilbage, at det lyder spændende.

Vi krydser vores fingre for, at der snart sker gode ting.

Velkommen

Kan man være bekendt at kalde sig fattig i velfærdsstaten Danmark, når de sulter i den tredje verden? For er man fattig, når der dagligt er mad på bordet, og man har tag over hovedet – men ellers mere overlever, end man egentlig lever?

Vi er to journaliststuderende på 25 år. Vi kender ikke til det at leve under små kår. Derfor er vores vigtigste redskab vores åbne øjne, når vi i maj og juni 2010 jagter fantomet ‘dansk fattigdom’.

Følg med i vores arbejde her på bloggen.